Akupunktur

Onsdag og torsdag har virkelig været dage i nålenes tegn 🙂

Japansk Ansigtsakupunktur                – onsdag stod den på første del af Japansk Ansigtsakupunktur i Grenå, en fantastisk dag med en fantastisk behandling som jeg glæder mig til at fortsætte med d. 20 – behandlingen er en overbygning på den Japanske Lifting, og kan bruges både alene eller i kombination med liftingen – der planlægges individuelt.

Og de første prøvekaniner er allerede stukket 😉 

 

Dejligt med veninder man kan køre direkte til efter kursus og som frivilligt ligger sig med og får nåle i 😉

Erfaringerne med disse nåle er store og virkelig imponerende – Eva fortalte både om kosmetiske forbedringer i form af reducerede rynker, løftede øjenlåg og mindre “hængemule” som hun så pænt kalder det – samt forbedringer ved ansigtslammelser, både i form af udseende, men primært for klienterne også en væsentlig følelse af et mere lige ansigt, så glæder mig virkelig til at komme i gang med den her behandling 🙂

Til de hurtige vil der her i maj være et tilbud på fem behandlinger for 1000 kr, derudover søger jeg fem klienter hvor jeg må ligge billederne ud offentligt på facebook og hjemmesiden, og disse klienter får de fem behandlinger til endnu reduceret pris, nemlig 500 kr. – behandlingerne betales selvfølgelig forud, og vil være 1-2 gange i ugen afhængig af hvordan det passer os begge 🙂

“De magiske fem nåle”                          – torsdag aften tog jeg til en introduktion af “de magiske fem nåle” – da planen er at jeg til efteråret vil tage hele det diplomgivende NADA kursus, men da tålmodighed ikke er min største force er det jo dejligt stille og roligt at kunne gå i gang allerede 🙂

  
Nålene er fem nåle i hvert øre, og er et system der oprindeligt er opfundet til at afhjælpe abstinenser og mindske medicinforbruget hos misbrugere, og derudover bliver det brugt i det psykiatriske system til at dæmpe angst og uro samt understøtte anden behandling.                                           Dog behøver man hverken have et misbrug eller psykiatriske diagnoser for at kunne have gavn af nålene – generelt er de gode til at skabe ro, til at komme bedre i kontakt med ens egne følelser og kan støtte en udrensning og bedre søvnproblematikker – alt sammen ting vi alle kan have problemer med ind imellem 🙂

Selv kører jeg et forløb hos en behandler i Viborg, og kan fortælle at det hos mig har skabt mere ro til at arbejde med problematikker på det personlige plan, har bedret min søvn og evne til at finde ro og har hjulpet mig til bedre at kumme erkende hvad det er jeg rent faktisk føler – alt sammen super ting ifht at arbejde videre med mig selv 🙂

Nålene kan ikke stå alene, men er et super supplement til anden behandling eller selvudvikling, og er virkelig anbefalelsesværdige.

De kan, efter aftale, tilkøbes enhver behandling for 50 kr.

Så som I kan se er der gang i stikkerierne, og jeg glædes over den effekt jeg allerede oplever, og glæder mig til at lege med nogle flere af jer – så sig til hvis I har lyst til at prøve.

I kærlighed, Louise

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.