Japansk Lifting

Japansk lifting er en ansigtsbehandling som løfter, opstrammer, toner, reducerer væske i ansigtet samt giver mere glød og reducerer alderstegn som rynker og fine linjer.

Behandlingen er en kombination af akupressur, ansigtszoneterapi samt massageteknikker, hvor man går ind og arbejder på ansigtets muskulatur og ved hjælp af disse specielle teknikker afspænder ansigtet, og derved løfter og glatter rynker ud, samt reducerer væskeophobninger, som er forårsaget af spændinger
Netop ved at gå ind og arbejde på ansigtets muskler og fjerne spændinger, får ansigtet et mere afslappet udseende, som automatisk giver et mere ungdommeligt og friskt look, samt en ro og afslappethed, og et dejligt velvære i kroppen.
Psykisk vil man derfor også kunne opleve mindre uro og stress, samt føle sig mere afbalanceret og afslappet – Japansk Lifting er derfor ikke kun en ansigtsbehandling til at afhjælpe alderstegn, men bestemt også en måde at forkæle sig selv og få slappe af og nyde livet – behandlingen er derfor god til alle aldre, uanset om man ønsker et løft i ansigtet eller blot forkælelse.

Behandlingen er et rigtig godt alternativ til kosmetiske operationer, så hvis du overvejer dette, var det måske en idé at prøve Japansk Lifting først – der kan ofte ses forskel allerede efter første behandling, bl.a. ved mere glød pga den øgede blodgennemstrømning i vævet.

Behandlingen foregår ved at du ligger afslappet under et tæppe på briksen – under behandlingen bruges, udover hybenkerneolie i arbejdet med de forskellige teknikker, produkter fra -417 samt en lille sugekop og saltkugler bestående af himalaya salt, hvilket er fyldt med gode mineraler.

Ansigtszoneterapien samt akupressur er som sådan ikke en terapeutisk behandling, men da vi går ind og arbejder med hele kroppen kan man opleve udrensningssymptomer, og det er derfor vigtigt at få slappet af, samt drikke nok vand efter behandlingen.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.