Massage

Den massage jeg arbejder med er meget intuitiv, og jeg lader altid din krop guide mig – dette betyder også, at det ikke altid er det sted vi tror der er brug for behandling, at kroppen reelt har brug for at blive rørt og derfor vil en massage hos mig aldrig opleves ens.
Teknikkerne er et mix fra både healingsmassagen, AromaTouch og alm. afspændings- og velværemassage, og kan tilpasses det individuelle behov – som oftest er der også en portion energiarbejde ind over, da healingsenergierne som regel slår til, hvis du som klient ønsker det – det vil på ingen måde være som en reel healings-session, men vil muligvis gøre at massagen føles en smule anderledes, end andet du har prøvet.

Jeg er ikke hverken fysiurgisk- eller sportsmassør, så en massage ved mig vil ikke opleves hård, da jeg er af den opfattelse at det ikke nødvendigvis behøver gøre ondt for at gøre godt, men det betyder ikke at massagen ikke er effektiv, og det kan også mærkes at der bliver arbejdet i dybden med musklerne, hvis det er det der ønskes.
– Massagen kan desuden bookes som en reel healingsmassage, hvor jeg specifikt bruger healingsenergierne sammen med massagen – denne behandling er meget blid og rolig, og der bliver ikke her manuelt arbejdet i dybden med musklerne, men derimod går healingen, i samarbejde med den blide massage, ind og flytter på nogle helt andre ting, både fysisk og psykisk – denne behandling vil altid vare 90 minutter.

Udover den regulære massage, arbejder jeg desuden med æteriske olier, og tager det gerne ind som en del af behandlingen hvis det har interesse – så har du yderligere mulighed for at planlægge din massage, ifht. om den skal være afslappende, opkvikkende eller om det er noget helt tredje der har fokus.

Priserne ligger på 250 kr. for 30 min, 400 kr.  for en time og 550 kr. for 90 minutters behandling, dette er inkl. tid til af- og påklædning.

Der foruden er der mulighed for en tørbørstning og en mudderindpakning i forbindelse med massagen – dette skal bestilles ved booking ifht. tidsberegningen, og koster henholdsvis 50 kr. for tørbørstning, 75 kr. for mudder eller 100 kr. for begge.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.