Bars kursus d. 30/5

No Comments

Hold da op en fantastisk dag vi fik – vi endte med at der kun var Pia (som faciliterede klassen – sammen med min skønne hund Lilo – forklaring følger ☀️), min veninde Susanne og jeg – men hold da op alt det vi fik ud af den dag og alt det vi fik ryddet ud i – man ender jo med at blive helt høj 🙂

Vidste du f.eks. at hvergang man som behandler giver en bars behandling, så slipper behandleren også alt det som man har tilfælles med klienten – dvs at hvis jeg behandler en der har de samme overbevisninger om eks. penge, ja hvis han/hun så slipper dem, så slipper de også hos mig – så hvordan kan det blive bedre end det?

Jeg var jo afsted på barsbytte søndag i forrige uge, og så kursus igen her lørdag og jeg vil bare have mere, mere og mere – så i august kommer Pia og faciliterer foundation & level 1 hos Susanne i Assentoft – det er fire dage fyldt med forandring og jeg glæder mig – jeg har gerne længe villet tage afsted, men noget har begrænset mig – det fik Pia dag ord på i lørdags, og vi fik clearet det og ryddet op i det, så jeg nu er mere klar end tidligere – men jeg har stadig en del arbejde foran mig inden vi når til august – for sådan en stor forandring kræver at man et klar til at slippe kontrollen, og de af jer der kender mig, ved at det er jeg ikke god til 🙂 

Foundation & Level 1 kræver ingen anden forkundskab end et barskursus – Så hvad skal der til for at vi, inden de fire fantastiske dage, laver endnu et barskursus, så du også kan være med i den store forandring? Og har du lyst til at lege med? ❤️

Pia har spurgt om lilo må komme med på foundation & level 1 – fordi hun i forvejen ved hvilken fantastisk ressource det kan være at have børn eller dyr med på kurserne – og da hun så oplevede hvordan min skønne Lilo var med hele dagen i lørdags, ja så kunne hun jo slet ikke lade være. Pia oplevede en stor ressource i Lilo, og både Susanne og jeg havde en oplevelse af at hun hjalp der hvor vi syntes tingene blev svære, så det var jo helt fantastisk 🙂

Vil du også være med? Så kan du læse mere, og tilmelde dig på facebook – skal nok dele begivenheden på min side 🙂

Under mine behandlinger, altså når Susanne behandlede mig, var Lilo med på briksen og puttede med mig og hjalp til når nogle svære emner dukkede op – og når jeg behandlede lå hun enten ved mine fødder eller i sin kurv, afhængig af hvad der var brug for  🙂 Så hvordan kan det blive bedre end det? 

“Øh, hvorfor tager du billeder Pia?” – Lilo the dog

“Det er bare så skønt det her Bars” – Lilo, som elsker det 😉

Så i min ekstreme glæde over de forandringer der sker og hvor fantastisk det kan være, vil jeg hele sommeren gerne dele de skønne Barsbehandlinger med jer, til halv pris, nemlig 225 kr. (normalt 450 kr.), og børn til 150 kr. – så hvad er ellers muligt i dit liv som du ikke ved endnu? Og hvad vælger du for at finde ud af det? At komme og lege med mig kunne være en af mulighederne, du skal bare vælge det 😉
Ha en fantastisk 1. juni og alle dagene der følger – torsdag-søndag i denne uge er jeg i Spøttrup og har briks med – så giv lyd hvis du har brug for en behandling, KH Louise

Blæst omkuld :-)

No Comments

Det kører derudad, og natten er blevet brugt på at redigere hjemmeside – priserne er lidt ændret, der er kommet et par nye behandlinger på, og der er en helt ny side med info om de produkter jeg bruger og sælger, samt links til webshops 😀

Der sker mange ting i mit hovede, og jeg har mange gode planer – jeg er blevet færdig med Japansk Ansigtsakupunktur, og har taget et kursus i “de fantastiske fem” som er en form for øreakupunktur, så tiden bare flyver – men nøj, det er ikke altid nemt at følge med – mine 14 dages ferie her fra onsdag morgen er så godt som allerede fyldt op, med kunder, kurser og velvære til mig selv – blandt andet skal jeg på en et-dags workshop i “the Healing Code” med Jarle som jeg også har taget TFT ved, det glæder jeg mig helt tosset til – jeg skal fire dage til samsø på yoga & massage retreat, og jeg skal lave behandlinger på kunder, hygge med veninder og bytte behandlinger – så hvordan kan det blive bedre end det?

På lørdag holder jeg Bars kursus i klinikken, dvs at Pia kommer og underviser, og jeg ligger blot lokaler til – en skøn måde at få gentaget sit kursus på, og selv få et par behandlinger – så det bliver så skønt.
Og i søndags var jeg afsted til byttedag i Vejle, så der fik jeg også to behandlinger og har fået ryddet lidt op i mit kaos – mon det er derfor jeg har været så konstruktiv i nat, og fået lavet så meget her på siden – for kan vist godt afsløre, at det at redigere hjemmeside, er bare ikke altid der der falder mig mest interessant, men til gengæld er det så fedt når det bare kører og det hele lykkes for mig – så hvad er ellers muligt? 🙂

Ha en vidunderlig dag I fantastiske beings, Louise

Akupunktur

No Comments

Onsdag og torsdag har virkelig været dage i nålenes tegn 🙂

Japansk Ansigtsakupunktur                – onsdag stod den på første del af Japansk Ansigtsakupunktur i Grenå, en fantastisk dag med en fantastisk behandling som jeg glæder mig til at fortsætte med d. 20 – behandlingen er en overbygning på den Japanske Lifting, og kan bruges både alene eller i kombination med liftingen – der planlægges individuelt.

Og de første prøvekaniner er allerede stukket 😉 

 

Dejligt med veninder man kan køre direkte til efter kursus og som frivilligt ligger sig med og får nåle i 😉

Erfaringerne med disse nåle er store og virkelig imponerende – Eva fortalte både om kosmetiske forbedringer i form af reducerede rynker, løftede øjenlåg og mindre “hængemule” som hun så pænt kalder det – samt forbedringer ved ansigtslammelser, både i form af udseende, men primært for klienterne også en væsentlig følelse af et mere lige ansigt, så glæder mig virkelig til at komme i gang med den her behandling 🙂

Til de hurtige vil der her i maj være et tilbud på fem behandlinger for 1000 kr, derudover søger jeg fem klienter hvor jeg må ligge billederne ud offentligt på facebook og hjemmesiden, og disse klienter får de fem behandlinger til endnu reduceret pris, nemlig 500 kr. – behandlingerne betales selvfølgelig forud, og vil være 1-2 gange i ugen afhængig af hvordan det passer os begge 🙂

“De magiske fem nåle”                          – torsdag aften tog jeg til en introduktion af “de magiske fem nåle” – da planen er at jeg til efteråret vil tage hele det diplomgivende NADA kursus, men da tålmodighed ikke er min største force er det jo dejligt stille og roligt at kunne gå i gang allerede 🙂

  
Nålene er fem nåle i hvert øre, og er et system der oprindeligt er opfundet til at afhjælpe abstinenser og mindske medicinforbruget hos misbrugere, og derudover bliver det brugt i det psykiatriske system til at dæmpe angst og uro samt understøtte anden behandling.                                           Dog behøver man hverken have et misbrug eller psykiatriske diagnoser for at kunne have gavn af nålene – generelt er de gode til at skabe ro, til at komme bedre i kontakt med ens egne følelser og kan støtte en udrensning og bedre søvnproblematikker – alt sammen ting vi alle kan have problemer med ind imellem 🙂

Selv kører jeg et forløb hos en behandler i Viborg, og kan fortælle at det hos mig har skabt mere ro til at arbejde med problematikker på det personlige plan, har bedret min søvn og evne til at finde ro og har hjulpet mig til bedre at kumme erkende hvad det er jeg rent faktisk føler – alt sammen super ting ifht at arbejde videre med mig selv 🙂

Nålene kan ikke stå alene, men er et super supplement til anden behandling eller selvudvikling, og er virkelig anbefalelsesværdige.

De kan, efter aftale, tilkøbes enhver behandling for 50 kr.

Så som I kan se er der gang i stikkerierne, og jeg glædes over den effekt jeg allerede oplever, og glæder mig til at lege med nogle flere af jer – så sig til hvis I har lyst til at prøve.

I kærlighed, Louise

Forever Living & -417

No Comments

Forever Living Aloe
Kender du de fantastiske produkter fra Forever Living? Baseret på ren økologisk dyrket aloe vera.
– De vil snarest være at finde i et mindre sortiment i klinikken, helt pæcis bliver det jeg starter med igen Heatlotion, Aloe Gelly, Propoliscremen, solcreme med faktor 30, tandpastaen, deodoranten og de to forskellige læbepomader – men hvis du ved der er et eller andet du mangler, så lad mig det lige vide, for så giver jeg 10% rabat på ting der bestilles hjem sammen med min “opstarts-ordre”, når blot betalingen er faldet inden bestilling.

Alle produkterne kan ses i webshoppen her på hjemmesiden, men hvis du vil have bestilling med nu her, så send mig en sms eller en mail 🙂

– 417 Ansigts- og Hudpleje
Og hvad med den skønne hudpleje fra -417, baseret på mudder og et specielt mineral-kompleks fra det døde hav – kender du dem?

Det bliver de produkter jeg kommer til at arbejde med i klinikken fremover, ifht ansigtsbehandlingerne – og så har de en lækker mudder til krops-wraps som helt sikkert også skal tages hjem og testes.
Lige pt har jeg ikke min egen webshop hos dem, men det følger med min første ordre – du kan dog se produkterne her hos CS Beauty – mine priser kommer til at ligge ligesådan, da det er vejledende udsalgspris, og her har jeg mulighed for at give 15% rabat på dem der bestiller hjem sammen med min opstartsordre – så lad mig vide hvis der er noget du kunne være interesseret i – det er helt igennem fantastiske produkter som jeg bare glæder mig til at komme til at lege endnu mere med, så hvordan kan det blive bedre end det?

Alle ordrer skal være i min indbakke og betalt senest d. 26/4, da jeg bestiller hjem d. 27 – der kan aftales bankoverførsel eller mobilepay, og leveringen finder vi ud af afhængig af bopæl 🙂
Så send mig en SMS på 60115581 hvis der er noget du tænker du vil have med eller høre mere om 🙂

Ha en vidunderlig solbeskinnet dag, Louise

 

Categories: Just me :) Massage

Fredag aften :)

No Comments

Igår brugte jeg dagen sammen med en veninde som har klinik nede i Løsning – hun laver også massage og japansk lifting – vi byttede massage og tøsehyggede – og her præsenterede hun mig så igen for de skønne produkter hun bruger fra -417, og jeg fik nogle prøver med hjem. 

 

Så her til aften har jeg hygget mig med lækre masker – først en dybderensende muddermaske og bagefter en opstrammende fugtighedsmaske – det hele efterfulgt af lækker øjen- & dagscreme (hun havde desværre ikke flere natcreme hjemme).  Nu sidder jeg så her med den lækreste bløde hud – så det er klart nogle produkter jeg overvejer at tage ind i klinikken – de er duftneutrale, og det hør dem til et super alternativ til Karmameju som jo arbejder med æteriske olier i deres skønne produkter.

Derudover har jeg købt et lille lager af Simply Chocolate hjem, så der er lidt lækkert til ganen at byde på også.  

 

Og sidst men ikke mindst – så havde hun en briks der passede perfekt i mit baggagerum, så der kommer den til at være fast inventar, og jeg kan mu komme ud og lave behandlinger – så det er så fedt – og jeg glæder mig allerede. 

 

Så følg med her på siden og bloggen – noget af min påske kommer til at gå med at redigere hjemmeside, både ifht behandlinger og priser.

Så sådan kan man også bruge en fredag aften 🙂

 

Glædelig påske til jer derude, Louise ❤️

Categories: . Just me :) Massage

Stilstand i klinikken

No Comments

Den opmærksomme læser vil se at det er længe siden der er blevet opdateret både her og på facebook – dette skyldes ikke at jeg ikke laver noget,  men  at jeg i øjeblikket desværre ikke laver behandlinger da jeg ingen briks har, da det var en lånt som skulle afleveres tilbage – men jeg arbejder på at få fremskaffet en ny, skal bare bestemme mig til hvilken en det skal være og hvad den må koste 🙂

Derimod arbejdes der på højtryk med min egen udvikling og med at give slip på tidligere uhensigtsmæssige handlemønstre og låste følelser, jeg har blandt andet været kanin til tidslinjeterapi og inkarnerinsmassage hos et par dejlige damer der er under uddannelse til Angel Coaches.
Derudover får jeg jævnligt NADA behandlinger hos en skøn kvinde her i Viborg, som udover NADA arbejder med samtale terapi – jeg har valgt NADA fordi det får mig til at slappe af og hjælper mig til lettere at kunne arbejde med alle de ting der nu engang rumsterer i mit lille hovede 🙂 – NADA er øreakupunktur som kan bruges til flere forskellige ting, deriblandt angst, depressioner og afhængighed, syns dog desværre ikke min lyst til chokolade er blevet mindre, men så gør det så meget andet godt for mig 🙂

Derforuden har jeg været til Kundalini Yoga i Herning nogle gange hos skønne Christina Siri, og det sætter altså også gang i nogle energier og får frigivet nogle ting – sidst lavede hun en workshop efterfølgende med tantra nærværsøvelser (altså helt påklædt og uden alle de tanker der nu lige nåede at dukke op i dit hovede c”,) ), og selvom det egentlig var en kende angst-provokerende for mig og jeg vågnede med ondt i maven på selve dagen, ja så bestemte jeg at det skulle jeg være med til, og jeg lover jer – det var så fedt – jeg svævede afsted i en lille bobbel af kærlighed og lyksalighed da vi tog derfra, så det kan kun anbefales til jer alle at tage ud og prøve sådanne ting hvis det dukker op i nærheden af jer, der er en utrolig åben og varm hjerte kontakt hos tantrikerne, og det her omhandler ren kærlighed og ikke andet – så det var så fantastisk 🙂

I forhold til klinikken har jeg bestemt at jeg vil tage Forever Living produkter ind igen – har tidligere arbejdet med dette og bruger dem stadig hver dag og ind imellem i mine behandlinger, så hvorfor ikke have de skønne produkter på hylderne også.
Derudover arbejder jeg på at få produkter fra det danske selskab karmameju ind – de har en meget lækker hudplejeserie, og det ere rene produkter uden alverdens tilsætningsstoffer, og hvor de også arbejder med æteriske olier som duft, så det går godt i tråd med hvad jeg i forvejen arbejder med – de har en meget lækker kropsolie også, og børster til tørbørstning, så det vil jeg selv i gang med når jeg får produkterne hjem, og derudover vil jeg ligge tørbørstning på som en del af min massage behandling, for hvad kan blive bedre end at få alle de døde hudceller skrubbet af og få kroppen gjort helt klar til at modtage de lækre olier jeg bruger i massgen – det bliver så lækkert, så I kan godt glæde jer 🙂

Vil derudover øve mig i at blogge lidt mere – så følg med for mere spændende nyt – Namaste, Louise <3

Categories: Just me :) Kurser Massage

Introkursus i healingsmassage

No Comments

Weekenden er gået med et meget spændende og intens introkursus i healingsmassage – to dage med hardcore energiarbejde fra 9-17 – men det var skønt.

Det betyder ikke at jeg nu kan udbyde healingsmassage, for dette er en uddannelse der tager flere år og som har en masse samtaleterapi og overbygning med ind over.
Det betyder blot at jeg har lært at lave end groundende, samlende afspændingsmassage med et touch af healing – og det kommer jeg klart til at arbejde mere med.
At mærke energierne køre i kroppen på den måde som de gjorde i weekenden, det er intet mindre end fantastisk – og mærke den sammenhørighed med et fremmed menneske, og mærke den omsorg og skrøbelighed jeg mærker når jeg behandler – den vished om at et andet menneske føler så meget tryghed ved mig at de frit lader mig “lege” med de energier universet bringer til dem, og lader mig være portal for dette – det er simpelthen fantastisk og jeg kan blive meget grebet af det.

Det lyder nok underligt at man kan blive grebet af at massere et andet menneske – og nu er det jo egentlig heller ikke massagen, men mere det healingen trækker frem i massagen som er så fantastisk – det at mærke hvordan kroppen på briksen fortæller mig hvad den har brug for – og det at åbne op og lytte og føle og så give kroppen det den har brug for – også selvom det ikke nødvendigvis er det som mennesket der kommer i kroppen tror den har brug for.
Og ja, det oplevede jeg ihvertfald med selvsyn i weekenden under en af de massager jeg modtog – min hjerne og min krop ville to helt forskellige ting, og da jeg endelig slog min hjerne fra og lod kroppen få hvad den krævede kom der stor forløsning – en sorg indeni mig, som måske har siddet der længe, og uvist om hvad det er, gav slip og jeg følte mig meget let og tilpas bagefter.
Det er utroligt hvad kurser kan gøre for mig – og jeg tror aldrig jeg holder op med at ville udvikle mig og ville lære – hver kursus jeg tager på lærer jeg noget nyt om mig selv og om min krop – så hvordan kan det blive bedre end det, og hvad er ellers muligt?

Ihvertfald fortsætter jeg d. 24 maj med et en-dagskursus i healing – og er meget spændt på hvad det bringer til mig.

Namaste, Louise <3

Categories: Healing Massage

7th-path selvhypnose & japansk lifting

No Comments

Ind imellem finder jeg kurser jeg bare rigtig gerne vil på, men som økonomien ikke altid tillader mig – sådan var det med de to fantastiske kurser der dukkede op, men ikke passede ind i hverken min tidsramme eller min økonomi.

Så det sad jeg så og grublede lidt over en aften – hvordan skulle jeg få det løst med tid og penge? Ville det være godt for mig at komme på de kurser? Ville det være godt for min personlige udvikling? Ville det være godt for min klinik? Og hvis jeg ikke kunne komme på dem begge, men skulle vælge et, hvilket skulle jeg så vælge?
Og i den dur fortsatte jeg de næste dage – hvordan kunne jeg skabe en mulighed for at komme med på disse kurser, og hvad ville det skabe for mig hvis den mulighed dukkede op?

Og universet kom med sit svar – for i løbet af den næste uges tid skrev de her to fantastiske piger, Stephanie med Japansk Lifting og Anja med 7th-path selvhypnose, inde i en af de grupper jeg er med i på facebook, “at havde man lokalerne til det, så ville de gerne komme og holde kurserne, og selvfølgelig gratis for den der lagde lokaler til”.
Bang, vink med en vognstang – men hvor finder jeg så lokalerne til det?

VSI dukkede straks op i mine tanker – der er jeg instruktør ovre på frivillig basis – og mon ikke de lokaler kunne bruges? =g så begyndte kommunikationen ellers frem og tilbage til Stephanie, Anja og ledelsen i VSI – det tog et par uger med skriverier og telefonopkald frem og tilbage, men nu er begge arrangementer lagt i kalenderen til efteråret.

– D. 13-14 september kommer Anja og holder kursus i 7th-path selvhypnose.
– D. 26-27 september plus d. 11. oktober kommer Stephanie og holder kursus i Japansk Lifting – det er med 14 dages mellemrum så man har tid til at øve sig inden “eksamen”.

Så hvordan kan det blive bedre end det og hvad er ellers muligt?

Kontakt mig hvis du har lyst til at høre mere om kurserne og evt gerne vil deltage.

Sender blå energi ud til hele verden, Louise 🙂

Categories: Kurser

Aroma Touch Behandling

No Comments

En lækker weekend med en tur på landet og Aroma Touch behandlingskursus er overstået.

Søndagen var sat af til en dag fyldt med lækre æteriske olier, spændende mennesker og endnu en skøn behandlingsform at lære.
Der var en kort introduktion til de fantastiske DoTerra olier som man arbejder med i behandlingen, derefter fik vi vist behandlingen og så var det ellers bare i gang.

Det er bare så lækker og afslappende en behandling, hvor man rigtig føler sig taget kærligt af – massage må det ikke kaldes, da vi jo ikke er uddannet massører og behandlingen gerne skulle være ens uanset hvilken behandler man kommer hos – men det er en lækker behandling med strøg og former der godt kan minde lidt om massage, og så med et tryk som “klienten” nu føler sig tilpas med.

Efter at være kravlet på briksen blev jeg puttet under et tæppe, og så begyndte hele lækkeriet ellers – en skøn og meget afslappende behandling – selvom vi var 13-15 mennesker i rummet, var jeg fuldstændig væk i min egen verden – indhyllet i dufte og oplevelser samtidig med at min ryg og fødder blev behandlet med de blideste, behagelige strøg og pres.
Prøvede at følge med i hvor langt vi var, for vidste jo at der var 8 olier vi skulle igennem, men efter kort tid måtte jeg opgive og bare hengive mig til nydelsen 🙂

Det var så lækker en behandling og så skønt et kursus – det var dog også rart at komme ud i den friske luft efterfølgende, for med 13-15 mennesker der behandler hinanden, så bliver luften godt nok tyk af duften fra de skønne olier.

Vel hjemme igen fik jeg lov at øve på både min mor og hendes mand – og efter sådan en omgang sad vi alle tre dybt afslappede i stuen efterfølgende – tre voksne mennesker beroliget, afstresset og samtidig opløftet af alle de fantastiske egenskaber og dufte olierne har.
Det mest fantastiske var at få lov at behandle min kære mor, som ellers er meget sart overfor dufte – hun oplevede ind imellem at kunne “smage” olierne i luften – og selvom de ikke alle var lige gode for hende, så var hun vild med behandlingen, virkningen og duften bagefter når det hele er samlet i en forening – så igen må min mor jo være den bedste anmelder indtil videre – for hvis hun kan klare en behandling, så er der håb forude for nogle af alle de andre mennesker derude med sarte næser 🙂

Categories: Aroma Touch

Tanke Felt Terapi 2

Så er anden del af TFT også overstået – og det var mindst lige så fantastisk som sidst – vores underviser, Jarle, er en helt igennem fantastisk person og giver så meget af sig selv, og dermed også så meget mere end bare det der står i bogen.

På kurset denne weekend havde jeg en meget kraftig reaktion på en behandling jeg fik fredag aften – hele lørdag gik jeg rundt med tårer i øjnene, en knaldende hovedpine og havde rigtig svært ved at samle mig om noget som helst – endte med at måtte tage hjem et par timer før vi egentlig var færdige for at få ro og få lov at “græde ud”.
Den reaktion er en af de kraftigste jeg har haft på en udrensning og det er måske også en af de ting der er ved bagsiden af medaljen ved TFT, for man skal være klar til hårdt arbejde og en eventuel forværring af problemet før det bliver bedre!
Men den reaktion viser heldigvis bare mig, at jeg så meget er på rette spor og at jeg gør det helt rigtige ved at arbejde med mig selv, og søndag følte jeg mig da nogenlunde normal igen.

I dag har jeg så haft en opfølgende samtale med Jarle og vi er kommet tættere på problemets kerne, og jeg er blevet klogere på hvad jeg skal arbejde med – derudover er jeg blevet kastet ud i at prøve nogle homøopatiske dråber, og er meget spændt på hvad det kommer til at betyde for mig.

Så nu er jeg bare endnu mere klar til at komme i gang med at hjælpe andre med denne fantastiske behandlingsform, og glæder mig helt vildt til at få flere mennesker mellem hænderne – så tilbuddet om at være “prøvekanin” i bytte for at måtte bruge casen til min certificering gælder stadig – så har du lyst til at prøve, så kontakt mig endelig 🙂

– Louise <3

Categories: Tanke Felt Terapi