Access Energetic Facelifting

Så blev det også tid til endnu et kursus jeg bare havde glædet mig for vildt til – Access Energetic Face & Body lift, og så et sted så tæt på som i Skive.

Som med alt andet indenfor Access Counsciousness er denne behandlingsform jo også energi arbejde – og ligesom med bars kurset fik jeg selv lov at prøve to behandlinger – en ren ansigtsbehandling & en kombo ef ansigt og krops behandling.
Men udover at arbejde med energi foregår der en hel masse andet – vi laver små stræk i huden og en masse clearinger på alt det omkring at blive ældre og at ens ansigt og krop forandrer sig – så det var bare helt igennem fantastisk 🙂

På kurset var 8 fantastiske kvinder – og 2, måske endda endnu mere fantastiske mænd – så det var så fedt at få lov at prøve at behandle både mænd og kvinder.
Og i min sidste behandling fik jeg så meget mere end forventet – arbejdede sammen med en healer, og mine signaler i min krop er åbenbart meget tydelige, for umiddelbart hurtigt fandt han frem til at jeg (næsten) altid har kolde tæer og ben – så fik mig lige lidt healing med i købet – ikke at jeg følte at det hjalp noget der, men vel hjemme i min seng igen dukkede resultaterne op – mine fødder og ben brændt så meget at jeg måtte op og tjekke om der var ild under sengen – ja ja, lidt skørt, men jeg lover det var vildt 🙂

Dagen efter på arbejde fik jeg at vide “om jeg ikke lige kunne lave noget i stedet for bare at stå der og se smuk ud” – vel og mærke af en kollega der ikke vidste jeg lige havde været på kursus – og her i weekenden har jeg også fået kommentarer på at jeg har en anden glød i mit ansigt – og det er altså blot på 2 behandlinger – så hvad kan vi skabe sammen med nogle flere behandlinger? Det kan kun blive godt 🙂

Og det bedste ved de her kurser, og hele tankegangen indenfor Access Counsciousness, er bare alle de fantastiske mennesker man møder, det de bringer ind i ens liv og den glæde det skaber – så glæder mig allerede til et par behandlings-bytte-aftaler jeg har i vente!
Så hvad er ellers muligt?

– Louise <3

Mor på en trappestige – 1. rigtige TFT behandling

Så kom jeg også i gang med at bruge TFT’en – første “offer” var min mor – det er altid godt at bruge hende som eksempel, for hvis der er en der syns jeg ind imellem er meget underlig med de ting jeg laver, og måske bestemt ikke tror på det virker, så er det hende 🙂

Det tog omkring 45 min – som start turde hun træde op på det første trin på stigen ude i laden og hun turde kun stå op på trappestien hvis hun havde noget at holde ved, og så gik det MEGET langsomt og usikkert – men efter 45 min hoppede hun op på trappestigen uden problemer, og endda med noget i begge hænder – så trappestigen blev flyttet rundt i hele huset for at tjekke om det nu også var sandt 🙂
Som dobbelt kontrol måtte vi jo ud i laden og se hvor langt hun kunne komme op på stigen herude – der nåede hun til det 4. trin og har for første gang set op på husets loft – hvor fantastisk er det lige – og så på bare 45 min.

Men den bedste beskrivelse har hun nu alligevel selv lavet på facebook – den kommer her 🙂

Hvor dum føler man sig lige stående foran en trappestige med 2 trin, som man ikke tør stå op på uden noget at holde ved, og imens står Louise ved siden af og siger en masse og banker på min hånd, mit hoved osv. og spørger om en masse ting, ja det hedder TANKE FELT TERAPI, som hun er ved at blive uddannet i.
Vi kom bare til at grine helt vildt mange gange, både fordi det var sjovt og jeg fordi jeg var bange – så siger hun gud hjælpe mig, jeg skal op på den og snurre rundt, “det skal jeg så i hvert fald ikke”, godt med hende tænkte jeg bare, tror ikke på det hjælper, basta.Nu er jeg så helt “høj” fordi det lykkes, og jeg har faret op og ned af den åndsvage trappestige mange gange siden uden problemer. Det mest underlige jeg har været ude for, men tak for det, hold op hvor blev mange ting meget lettere for mig.

Næste trin er en stige uden for, måske kommer jeg ikke så højt op, at jeg kan se til Hamburg, men hvis jeg kan komme til at gå op på vores loft, så er jeg sørme også mere end tilfreds.

Tak Louise, nu føler jeg mig fri. 

Categories: Tanke Felt Terapi

Tanke Felt Terapi 1

Så er første modul af uddannelsen til Tanke Felt Terapeut overstået – det var en super god, men også meget hård weekend, er først ved at være ovenpå igen nu 🙂
Der er blevet arbejdet intenst med nogle problematikker i mit eget liv, og jeg ser så meget mulighed i denne behandlingsform, glæder mig meget til modul 2 i februar, og endnu mere til at komme i gang med at behandle andre end mig selv.
For at blive certificeret skal jeg lave en lille beskrivelse af mig selv som behandler, samt have 6 cases hvor vi har behandlet et problem til en SUD (subjectiv units of distress – en måleskala på 0-10 for hvor meget problemet fylder) på 0 – tre af disse cases skal jeg selv beskrive og tre skal skrives af klienten, så hvis du sidder inde med et problem, fobi, afhængighed eller andet du gerne vil have behandlet og evt er villig til at skrive en lille historie om behandlingen, så lad mig det endelig vide 🙂
De bedste hilsner fra Louise

Categories: Tanke Felt Terapi

BarsBytte

Idag har den fantastiske Bolette været her til Barsbytte – så der er både givet og modtaget en skøn behandling.

Bolette har også en del alternative uddannelser, og også en del af dem jeg gerne vil have, så fik lidt skøn snak, information og vejledning i forhold til hvor og hos hvem jeg skal tage hvad – FEDT 🙂

Så nu er vi rigtig klar til at komme i gang – det bobler og koger af positiv energi indeni min krop 🙂
– Louise <3

Access Bars Kursus

I weekenden var jeg i Århus til Access Bars kursus ved Lea Philip – det var den mest fantastiske oplevelse længe 🙂
Kort fortalt gik kurset ud på at lære at give de her fantastiske Barsbehandlinger, som jeg på daværende tidspunkt kun havde hørt om – i løbet af dagen modtog jeg selv to behandlinger, fik en super introduktion til Access Consiousness og fik lavet en masse clearinger – og da jeg gik derfra, var det som en meget gladere Louise end jeg havde været længe.

Generelt er jeg en meget sensitiv person, som kan bruge alt for lang tid på at tænke over alt for mange ting – har ofte tankemylder når jeg skal sove, og ligger gerne og laver lister over hvad jeg skal huske imorgen og de næste dage, samt banker mig selv i hovedet med alle de ting jeg nu ikke nåede (eller gad) i løbet af dagen – men om aftenen gik jeg i seng, lagde hovedet på puden og hvad… der var helt tomt – absolut stilhed…
I starten var det faktisk en smule skræmmende – var jo ikke vant til al den ro i mit hovede, men efter lidt tid kunne jeg hvile mig og bare nyde roen 🙂

Sov helt fantastisk den nat – og dagen efter havde jeg en vagt for vikarbureauet på akutafdelingen – den første vagt på den afdeling – og jeg vågnede bare op og tænkte “nå ja, det bliver da en dejlig dag- hvor svært kan det arbejde være, jeg er jo trods alt vant til hurtigt og akut arbejde – så det skal sgu nok gå :-)”
Undskyld hvad???? Ja min normale tankegang ville være “puh ha, gad vide hvordan det går?, kan jeg nu også det?, går det nu godt?” osv osv.. men den følelse var bare helt væk.

I løbet af de første to dage her efter kurset har jeg allerede nået at give tre Access Bars behandlinger, og det føles fantastisk – bliver helt høj efter hver gang – så hvordan kan det blive bedre end det & hvad er ellers muligt?

De følgende dage er jeg blevet spurgt flere gange på arbejde om hvad der er sket, om jeg er forelsket, har mødt en eller hvad?
Og fra nu af tror jeg bare jeg vil sige – ja, jeg er forelsket i Access Consiousness 🙂
– Louise <3