Kategori: Access Bars

Alt om behandlingsformen Access Bars, mine tanker, ideer og oplevelser

Bars kursus d. 30/5

No Comments

Hold da op en fantastisk dag vi fik – vi endte med at der kun var Pia (som faciliterede klassen – sammen med min skønne hund Lilo – forklaring følger ☀️), min veninde Susanne og jeg – men hold da op alt det vi fik ud af den dag og alt det vi fik ryddet ud i – man ender jo med at blive helt høj 🙂

Vidste du f.eks. at hvergang man som behandler giver en bars behandling, så slipper behandleren også alt det som man har tilfælles med klienten – dvs at hvis jeg behandler en der har de samme overbevisninger om eks. penge, ja hvis han/hun så slipper dem, så slipper de også hos mig – så hvordan kan det blive bedre end det?

Jeg var jo afsted på barsbytte søndag i forrige uge, og så kursus igen her lørdag og jeg vil bare have mere, mere og mere – så i august kommer Pia og faciliterer foundation & level 1 hos Susanne i Assentoft – det er fire dage fyldt med forandring og jeg glæder mig – jeg har gerne længe villet tage afsted, men noget har begrænset mig – det fik Pia dag ord på i lørdags, og vi fik clearet det og ryddet op i det, så jeg nu er mere klar end tidligere – men jeg har stadig en del arbejde foran mig inden vi når til august – for sådan en stor forandring kræver at man et klar til at slippe kontrollen, og de af jer der kender mig, ved at det er jeg ikke god til 🙂 

Foundation & Level 1 kræver ingen anden forkundskab end et barskursus – Så hvad skal der til for at vi, inden de fire fantastiske dage, laver endnu et barskursus, så du også kan være med i den store forandring? Og har du lyst til at lege med? ❤️

Pia har spurgt om lilo må komme med på foundation & level 1 – fordi hun i forvejen ved hvilken fantastisk ressource det kan være at have børn eller dyr med på kurserne – og da hun så oplevede hvordan min skønne Lilo var med hele dagen i lørdags, ja så kunne hun jo slet ikke lade være. Pia oplevede en stor ressource i Lilo, og både Susanne og jeg havde en oplevelse af at hun hjalp der hvor vi syntes tingene blev svære, så det var jo helt fantastisk 🙂

Vil du også være med? Så kan du læse mere, og tilmelde dig på facebook – skal nok dele begivenheden på min side 🙂

Under mine behandlinger, altså når Susanne behandlede mig, var Lilo med på briksen og puttede med mig og hjalp til når nogle svære emner dukkede op – og når jeg behandlede lå hun enten ved mine fødder eller i sin kurv, afhængig af hvad der var brug for  🙂 Så hvordan kan det blive bedre end det? 

“Øh, hvorfor tager du billeder Pia?” – Lilo the dog

“Det er bare så skønt det her Bars” – Lilo, som elsker det 😉

Så i min ekstreme glæde over de forandringer der sker og hvor fantastisk det kan være, vil jeg hele sommeren gerne dele de skønne Barsbehandlinger med jer, til halv pris, nemlig 225 kr. (normalt 450 kr.), og børn til 150 kr. – så hvad er ellers muligt i dit liv som du ikke ved endnu? Og hvad vælger du for at finde ud af det? At komme og lege med mig kunne være en af mulighederne, du skal bare vælge det 😉
Ha en fantastisk 1. juni og alle dagene der følger – torsdag-søndag i denne uge er jeg i Spøttrup og har briks med – så giv lyd hvis du har brug for en behandling, KH Louise

Blæst omkuld :-)

No Comments

Det kører derudad, og natten er blevet brugt på at redigere hjemmeside – priserne er lidt ændret, der er kommet et par nye behandlinger på, og der er en helt ny side med info om de produkter jeg bruger og sælger, samt links til webshops 😀

Der sker mange ting i mit hovede, og jeg har mange gode planer – jeg er blevet færdig med Japansk Ansigtsakupunktur, og har taget et kursus i “de fantastiske fem” som er en form for øreakupunktur, så tiden bare flyver – men nøj, det er ikke altid nemt at følge med – mine 14 dages ferie her fra onsdag morgen er så godt som allerede fyldt op, med kunder, kurser og velvære til mig selv – blandt andet skal jeg på en et-dags workshop i “the Healing Code” med Jarle som jeg også har taget TFT ved, det glæder jeg mig helt tosset til – jeg skal fire dage til samsø på yoga & massage retreat, og jeg skal lave behandlinger på kunder, hygge med veninder og bytte behandlinger – så hvordan kan det blive bedre end det?

På lørdag holder jeg Bars kursus i klinikken, dvs at Pia kommer og underviser, og jeg ligger blot lokaler til – en skøn måde at få gentaget sit kursus på, og selv få et par behandlinger – så det bliver så skønt.
Og i søndags var jeg afsted til byttedag i Vejle, så der fik jeg også to behandlinger og har fået ryddet lidt op i mit kaos – mon det er derfor jeg har været så konstruktiv i nat, og fået lavet så meget her på siden – for kan vist godt afsløre, at det at redigere hjemmeside, er bare ikke altid der der falder mig mest interessant, men til gengæld er det så fedt når det bare kører og det hele lykkes for mig – så hvad er ellers muligt? 🙂

Ha en vidunderlig dag I fantastiske beings, Louise

BarsBytte

Idag har den fantastiske Bolette været her til Barsbytte – så der er både givet og modtaget en skøn behandling.

Bolette har også en del alternative uddannelser, og også en del af dem jeg gerne vil have, så fik lidt skøn snak, information og vejledning i forhold til hvor og hos hvem jeg skal tage hvad – FEDT 🙂

Så nu er vi rigtig klar til at komme i gang – det bobler og koger af positiv energi indeni min krop 🙂
– Louise <3

Access Bars Kursus

I weekenden var jeg i Århus til Access Bars kursus ved Lea Philip – det var den mest fantastiske oplevelse længe 🙂
Kort fortalt gik kurset ud på at lære at give de her fantastiske Barsbehandlinger, som jeg på daværende tidspunkt kun havde hørt om – i løbet af dagen modtog jeg selv to behandlinger, fik en super introduktion til Access Consiousness og fik lavet en masse clearinger – og da jeg gik derfra, var det som en meget gladere Louise end jeg havde været længe.

Generelt er jeg en meget sensitiv person, som kan bruge alt for lang tid på at tænke over alt for mange ting – har ofte tankemylder når jeg skal sove, og ligger gerne og laver lister over hvad jeg skal huske imorgen og de næste dage, samt banker mig selv i hovedet med alle de ting jeg nu ikke nåede (eller gad) i løbet af dagen – men om aftenen gik jeg i seng, lagde hovedet på puden og hvad… der var helt tomt – absolut stilhed…
I starten var det faktisk en smule skræmmende – var jo ikke vant til al den ro i mit hovede, men efter lidt tid kunne jeg hvile mig og bare nyde roen 🙂

Sov helt fantastisk den nat – og dagen efter havde jeg en vagt for vikarbureauet på akutafdelingen – den første vagt på den afdeling – og jeg vågnede bare op og tænkte “nå ja, det bliver da en dejlig dag- hvor svært kan det arbejde være, jeg er jo trods alt vant til hurtigt og akut arbejde – så det skal sgu nok gå :-)”
Undskyld hvad???? Ja min normale tankegang ville være “puh ha, gad vide hvordan det går?, kan jeg nu også det?, går det nu godt?” osv osv.. men den følelse var bare helt væk.

I løbet af de første to dage her efter kurset har jeg allerede nået at give tre Access Bars behandlinger, og det føles fantastisk – bliver helt høj efter hver gang – så hvordan kan det blive bedre end det & hvad er ellers muligt?

De følgende dage er jeg blevet spurgt flere gange på arbejde om hvad der er sket, om jeg er forelsket, har mødt en eller hvad?
Og fra nu af tror jeg bare jeg vil sige – ja, jeg er forelsket i Access Consiousness 🙂
– Louise <3