Kategori: Tanke Felt Terapi

Alt om TFT, EFT & tapping – mine oplevelser, klienters tilkendegivelser m.v.

Blæst omkuld :-)

No Comments

Det kører derudad, og natten er blevet brugt på at redigere hjemmeside – priserne er lidt ændret, der er kommet et par nye behandlinger på, og der er en helt ny side med info om de produkter jeg bruger og sælger, samt links til webshops 😀

Der sker mange ting i mit hovede, og jeg har mange gode planer – jeg er blevet færdig med Japansk Ansigtsakupunktur, og har taget et kursus i “de fantastiske fem” som er en form for øreakupunktur, så tiden bare flyver – men nøj, det er ikke altid nemt at følge med – mine 14 dages ferie her fra onsdag morgen er så godt som allerede fyldt op, med kunder, kurser og velvære til mig selv – blandt andet skal jeg på en et-dags workshop i “the Healing Code” med Jarle som jeg også har taget TFT ved, det glæder jeg mig helt tosset til – jeg skal fire dage til samsø på yoga & massage retreat, og jeg skal lave behandlinger på kunder, hygge med veninder og bytte behandlinger – så hvordan kan det blive bedre end det?

På lørdag holder jeg Bars kursus i klinikken, dvs at Pia kommer og underviser, og jeg ligger blot lokaler til – en skøn måde at få gentaget sit kursus på, og selv få et par behandlinger – så det bliver så skønt.
Og i søndags var jeg afsted til byttedag i Vejle, så der fik jeg også to behandlinger og har fået ryddet lidt op i mit kaos – mon det er derfor jeg har været så konstruktiv i nat, og fået lavet så meget her på siden – for kan vist godt afsløre, at det at redigere hjemmeside, er bare ikke altid der der falder mig mest interessant, men til gengæld er det så fedt når det bare kører og det hele lykkes for mig – så hvad er ellers muligt? 🙂

Ha en vidunderlig dag I fantastiske beings, Louise

Tanke Felt Terapi 2

Så er anden del af TFT også overstået – og det var mindst lige så fantastisk som sidst – vores underviser, Jarle, er en helt igennem fantastisk person og giver så meget af sig selv, og dermed også så meget mere end bare det der står i bogen.

På kurset denne weekend havde jeg en meget kraftig reaktion på en behandling jeg fik fredag aften – hele lørdag gik jeg rundt med tårer i øjnene, en knaldende hovedpine og havde rigtig svært ved at samle mig om noget som helst – endte med at måtte tage hjem et par timer før vi egentlig var færdige for at få ro og få lov at “græde ud”.
Den reaktion er en af de kraftigste jeg har haft på en udrensning og det er måske også en af de ting der er ved bagsiden af medaljen ved TFT, for man skal være klar til hårdt arbejde og en eventuel forværring af problemet før det bliver bedre!
Men den reaktion viser heldigvis bare mig, at jeg så meget er på rette spor og at jeg gør det helt rigtige ved at arbejde med mig selv, og søndag følte jeg mig da nogenlunde normal igen.

I dag har jeg så haft en opfølgende samtale med Jarle og vi er kommet tættere på problemets kerne, og jeg er blevet klogere på hvad jeg skal arbejde med – derudover er jeg blevet kastet ud i at prøve nogle homøopatiske dråber, og er meget spændt på hvad det kommer til at betyde for mig.

Så nu er jeg bare endnu mere klar til at komme i gang med at hjælpe andre med denne fantastiske behandlingsform, og glæder mig helt vildt til at få flere mennesker mellem hænderne – så tilbuddet om at være “prøvekanin” i bytte for at måtte bruge casen til min certificering gælder stadig – så har du lyst til at prøve, så kontakt mig endelig 🙂

– Louise <3

Categories: Tanke Felt Terapi

Mor på en trappestige – 1. rigtige TFT behandling

Så kom jeg også i gang med at bruge TFT’en – første “offer” var min mor – det er altid godt at bruge hende som eksempel, for hvis der er en der syns jeg ind imellem er meget underlig med de ting jeg laver, og måske bestemt ikke tror på det virker, så er det hende 🙂

Det tog omkring 45 min – som start turde hun træde op på det første trin på stigen ude i laden og hun turde kun stå op på trappestien hvis hun havde noget at holde ved, og så gik det MEGET langsomt og usikkert – men efter 45 min hoppede hun op på trappestigen uden problemer, og endda med noget i begge hænder – så trappestigen blev flyttet rundt i hele huset for at tjekke om det nu også var sandt 🙂
Som dobbelt kontrol måtte vi jo ud i laden og se hvor langt hun kunne komme op på stigen herude – der nåede hun til det 4. trin og har for første gang set op på husets loft – hvor fantastisk er det lige – og så på bare 45 min.

Men den bedste beskrivelse har hun nu alligevel selv lavet på facebook – den kommer her 🙂

Hvor dum føler man sig lige stående foran en trappestige med 2 trin, som man ikke tør stå op på uden noget at holde ved, og imens står Louise ved siden af og siger en masse og banker på min hånd, mit hoved osv. og spørger om en masse ting, ja det hedder TANKE FELT TERAPI, som hun er ved at blive uddannet i.
Vi kom bare til at grine helt vildt mange gange, både fordi det var sjovt og jeg fordi jeg var bange – så siger hun gud hjælpe mig, jeg skal op på den og snurre rundt, “det skal jeg så i hvert fald ikke”, godt med hende tænkte jeg bare, tror ikke på det hjælper, basta.Nu er jeg så helt “høj” fordi det lykkes, og jeg har faret op og ned af den åndsvage trappestige mange gange siden uden problemer. Det mest underlige jeg har været ude for, men tak for det, hold op hvor blev mange ting meget lettere for mig.

Næste trin er en stige uden for, måske kommer jeg ikke så højt op, at jeg kan se til Hamburg, men hvis jeg kan komme til at gå op på vores loft, så er jeg sørme også mere end tilfreds.

Tak Louise, nu føler jeg mig fri. 

Categories: Tanke Felt Terapi

Tanke Felt Terapi 1

Så er første modul af uddannelsen til Tanke Felt Terapeut overstået – det var en super god, men også meget hård weekend, er først ved at være ovenpå igen nu 🙂
Der er blevet arbejdet intenst med nogle problematikker i mit eget liv, og jeg ser så meget mulighed i denne behandlingsform, glæder mig meget til modul 2 i februar, og endnu mere til at komme i gang med at behandle andre end mig selv.
For at blive certificeret skal jeg lave en lille beskrivelse af mig selv som behandler, samt have 6 cases hvor vi har behandlet et problem til en SUD (subjectiv units of distress – en måleskala på 0-10 for hvor meget problemet fylder) på 0 – tre af disse cases skal jeg selv beskrive og tre skal skrives af klienten, så hvis du sidder inde med et problem, fobi, afhængighed eller andet du gerne vil have behandlet og evt er villig til at skrive en lille historie om behandlingen, så lad mig det endelig vide 🙂
De bedste hilsner fra Louise

Categories: Tanke Felt Terapi